yogasiden

                    

                                            

 

 

 

 

 

Hvad er yoga ?

 

 

Yoga kan føres tusinde år tilbage i tiden. Den bygger på erfaringer og påvirkninger fra mange lærere og udøvere gennem generationer i Indien. Yoga har derfor udviklet sig gennem tiderne, så man i dag ser mange varianter. Blandt disse er Hatha Yoga, der har opnået stor popularitet i Vesten.

 

Hatha Yoga kan beskrives som en meditativ måde at udøve fysiske øvelser på, hvor åndedrættet er en vigtig del af øvelsen. Igennem åndedrættet når man ind og påvirker den dybere muskulatur. Så Hatha Yoga er ikke kun godt for kroppens led, knogler og muskler, den går også ind og påvirker psyken i gunstig retning, da det netop er i den dybere muskulatur, vores psykiske spændinger ligger.

 

Nogle mennesker tror, man skal begynde en anden levevis, når man dyrker yoga. At man ikke må ryge, ikke drikke et glas vin, at der er bestemte ting, man ikke må spise. Det har intet på sig. Man kan fortsætter med at leve, som man altid har gjort og glæde sig over, at yoga er kommet ind i ens tilværelse.

 

Igennem yoga skaber du sundhed, indsigt, ro, velvære og livsglæde..

 

 

 

 

 

 

    Ro velvære og livsglæde